lørdag den 20. april 2013

Gratis glæder på iPad’en



Jeg kan bruge timer på at bladre mig igennem kogebøger, håndarbejdsmagasiner, madblade og krea-bøger – og derfor kan jeg også bruge formuer på samme. Jeg forsøger at begrænse mig, selvom det måske ikke kan ses på mine reoler... Derfor er det super skønt at have en iPad og have mulighed for at abonnere på magasiner fra USA og England (og så er de nogle gange GRATIS!) J

Her kommer en liste over nogle af mine yndlingsmagasiner til iPad:

EVERYDAY FOOD
Jeg købte faktisk et års abonnement på Martha Stewarts magasin og så blev det lukket ned få måneder efter! Og ikke nok med det, så ville iTunes ikke refundere en fis. Jeg var mildest talt ikke tilfreds, men pludselig så genopstod magasinet i en helt ny og gratis form! Jeg fik en uventet refusion - og endnu bedre: alle de gamle numre var nu også gratis! Jeg fik voldsomt travlt med at downloade.

Jeg bruger meget bladet til inspiration og til nye sider af grøntsager af frugt. Fx har jeg med succes lavet pastinakmuffins - hvilket jeg helt sikkert aldrig var kommet på selv.


Af andre gratis madmagasiner kan jeg anbefale The co-operative food magasine og Grub (Surrey Edition).


MOLLIE MAKES & GATHERED
Mollie Makes, som udkommer en gang om måneden og Gathered, som udkommer en gang om ugen er begge magasiner med krea-ideer i alle genrer fra samme udgiver. Man kan i øjeblikket få 2 gratis udgaver af  Mollie Makes og 5(!) af Gathered.

Jeg får lyst til at tage et halvt års orlov, når jeg læser blade fra Mollie Makes. Der er så mange kreative ideer lige klar til at gå i gang med og det kribler i mig, når jeg læser og genlæser de mange udfoldelsesmuligheder.

Link til iTunes:


CROSS STITCHER
Med jævne mellemrum bliver jeg hooked på korsstings broderi. Og det gode ved denne type håndarbejde er, at opskrifterne er tegninger, så det er let at forstå alle opskifter – uanset hvilket sprog forfatteren taler. Selvom jeg med jævne mellemrum hækler ”på engelsk” er det altid en kamp og jeg bruger meget tid på at huske, hvad tingene betyder på dansk.

Cross Stitcher magazine har farverige, sjove og søde opskrifter i mange forskellige størrelser. De har næsten altid små bitte ideer til betrukne knapper og hvert nummer indeholder minimum 2 alfabeter. Hvis du skal købe bladet fysisk, får du tit en gave med, men så skal du også slippe 3.99 £ (og en tur til England). Du kan også finde det herhjemme, men så koster det selvsagt en del mere. På iPad’en får du tidligere udgivelser for 19 kr., hvis der ikke er kampagnepris. Og lige nu kan du få 2 gratis numre, så hvad venter du på?



CLASSIC ROCK
Som navnet på min blog antyder, så er jeg vild med rock & roll. Jeg går til mange koncerter sammen med min kæreste, som heldigvis deler min entusiasme. Classic Rock er et lækkert magasin, som udkommer månedligt og igen kan du lige nu får 2 numre gratis. Samtidig indeholder app’en konstant gratis særmagasiner og andre lækre ting.

Bladet indeholder alt, hvad man kan forvente sig af et musikmagasin og har lange dybdegående artikler og temaer og tidens store rocknavne.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...