fredag den 28. juni 2013

Mindre madspild: Meatballs!

Jeg har det ikke godt med at smide mad ud. Så derfor forsøger jeg altid at bruge alle rester, gemme, fryse ned og holde øje med holdbarhedsdatoer. Men nogle rester er altså for små. Hvad bruger man en sjat kødsovs, en halv karbonade eller et par skefulde revet ost til?

For et par måneder siden fandt jeg svaret: Meatballs! Jeg læste mig nemlig frem til, at ægte italienske mama's putter tilberedt kød og andre andre gode sager i den friske fars, som de bruger til deres kødboller! Og halløj! Jeg havde jo lige et stykke broccoli/oksekødstærte tilbage! Den dag blev en succes med leftover meatballs og siden da, har jeg også gemt selv meget små portioner rester i fryseren.

Her er, hvordan vores meatballs blev sat samme forleden:

INDGREDIENSER:
Friskhakket oksekød
2 æg
Rasp
Salt & peber
Resterne: 3 skiver ost, en halv karbonade og en klat kartoffel/ærtemos
Krydderiblanding med blandt andet chili, hvidløg og oregano

Resterne og krydderiblandingen fik en tur i minihakkeren



Rør blandingen i farsen sammen med rasp, æg, salt og peber.


Form små kødboller, steg på panden og bag eventuelt færdig i ovnen.


De færdige kødboller kan du fx bruge til pasta sammen med en kraftig tomatsovs eller i stegte ris med masser af karry og friske grøntsager.


Velbekomme!







2 kommentarer:

  1. Det var et ret godt tip. Det husker jeg. -Vi bruger f.eks ris rester til bolledejen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en rigtig god idé! Den skal jeg huske! :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...