mandag den 15. juli 2013

Mindre madspild: Rug-müesli

Rugbrød kan godt blive kedeligt, hvis det ligger lidt for længe. Det bliver tørt, men jeg kan jo lide at smide det ud... Så hvis jeg ikke skærer det i stænger, rister det og bruger det til dip eller laver croutoner, så kan jeg finde på at bruge det i müesli.

INGREDIENSER:
Cirka 100 g rugbrød
50 g rugflager
50 g havregryn
50 g nødder
75 g sirup
50 g honning
2 spsk olie

Varm sirup, honning og olie forsigtigt op i en gryde - bare så det er smeltet sammen.


Giv rugbrødet en tur i minihakkeren til det har den konsistens, du ønsker. Giv nødderne samme tur.


Bland de tørre ingredienser godt. Hæld sirup/honninh/olie-blandingen over og sørg for, at alt det tørre bliver lidt vådt.


Spred på en bageplade med papir og rist i ovnen ved 130 grader varmluft i cirka 20-30 minutter. Husk at vende og røre müeslien et par gange.
Lad den køle af på pladen og opbevar den i en lufttæt dåse.


Velbekomme.

2 kommentarer:

  1. genial ide, har længe tænkt på selv at lave mysli :)

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse med forsøget! Jeg synes efterhånden, at den hjemmelavede smager bedre end den købte. :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...