lørdag den 17. august 2013

DIY: Geografiske grise

Jeg har været så heldig at få fingrene i en række atlasser fra 1960'erne. De mange smukke kort og sjove gamle landegrænser er slet ikke til at holde fingrene fra og jeg er derfor stille og roligt begyndt at skille dem ad og klippe dem i stykker. Jeg gør det dog med en vis omhu, da jeg godt ved, at det ikke er et uudtømmeligt lager af lækkerhed.


Jeg er startet forsigtigt med en lille guirlande af geografiske grise. Hvis du også vil lege med - enten med gamle kort eller blog noget fint papir, kan du se, hvad jeg har gjort her.


Du skal i første omgang bruge:
Sider fra et atlas
Karton
Limstift
Hultang
Skabelon af gris, som du kan finde her.








Lim papiret på begge sider af kartonnet.
 Tegn skabelonen på papiret og klip grisene ud.
Brug hultangen til at lave huller hele vejen rundt i kanten. Jeg brugte størrelse 2,5.


Du skal nu hækle hele vejen rundt i hullerne med almindeligt bomuldsgarn og en hæklenål nummer 2,5. Jeg har brugt fastmasker og to stk i hvert hul. Jeg har dog lavet en enkelt fastmaske i de smalle kurver og udvidet til 3 og 4 fastmasker i hjørnerne. Jeg har desuden tilføjet luftmasker, hvor det var nødvendigt.

Jeg har sat grisene sammen med lænker af luftmasker og nu har jeg grise vinduet i stedet for flag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...